Tilbud til de helt unge 7-16 år

tennis-camp3-300x214
Hjørring tennisklub tilbyder indendørs tennis i perioden oktober, november og december 2013.

For kun kr. 275,- kan du deltage i træning tirsdag og torsdag kl. 16 til 17. Du kan låne en ketcher.

Udover træning kan du booke en tid i tennishallen og spille når der er ledige tider.

Er lysten der stadig til nytår kan du for kr. 400,- få en ny ketcher og deltage i træningen frem til 30. april 2014.
Benyt dette link for indmeldelse https://jhtennis.wordpress.com/nye-medlemmer/oprettelsesformular/

Eller kontakt Jørgen Bæk Tlf./SMS 30 68 25 65

Jysk mesterskab til et suverænt makkerpar


Så kan Hjørring Tennisklub igen prale af et jysk hold-mesterskab. Denne gang kom mesterskabet i hus, da klubbens U14-drenge søndag tog medaljer og trofæet med hjem fra Holstebro, hvor Jysk Tennis Union afholdt slutspillet for deres udendørs mesterskaber 2013.

En holdkamp i U14-drengeserien består af 2 singler og en double, og det er bemærkelsesværdigt, at de to 13-årige tennismestre – Christoffer Stampe Henningsen og Bjørn Saxo på vejen til finalen har vundet samtlige holdkampe og kun har tabt 2 set ud af sammenlagt 36 spillede.

Vejen til finalen har således budt på holdsejre over 2 hold fra Aalborg, 2 hold fra Hadsund, holdet fra Aars samt et hold fra Kristrup ved Randers. Endelig gik det i finalen ud over et hold fra Sdr. Omme.

3. gang viste sig således at være lykkens gang for Christoffer og Bjørn, idet de også de foregående 2 år har kvalificeret sig til slutspillet. Heldigvis kunne sidste års sølvmedaljer denne gang veksles til guld.

Tillykke til de to!

Tilbud til skolebørn i Hjørring kommune

Tennisklubberne i Hjørring og Hirtshals tilbyder indendørs tennisaktiviteter i okt. nov. dec. 2013.

Uge 42 (efterårsferien) arrangeres tennistræning i Tennishallen/Vendiahallen i Hjørring.

Mandag til torsdag kl. 12-17, samt fredag kl. 10 – 18 (kampdag).

I de efterfølgende weekends arrangeres en række stævner i hallerne i Hjørring/Hirtshals-området – datoer og tidspunkter følger snarest på klubbernes hjemmesider.

Deltagelse i ovenstående er gratis, hvis du er medlem af en af ovenstående klubber, mens andre kan deltage mod et gebyr på 50 kr. pr. dag i uge 42 og 50 kr. pr. stævne.

Gebyret betales ved fremmøde og du kan låne en ketsjer.

TILMELDING:

Uge 42 senest den 7.oktober (husk oplysninger om hvilke dage du ønsker at deltage)

Stævnerne senest søndagen før stævnet.

Kontakt undertegnede eller din klub, ved tilmelding eller hvis du har spørgsmål.

Erik Jan Pedersen Mail: erik.jan.pedersen@hjoerring.dk Sms: 5088 3734

JM holdturnering U14 drenge

TILLYKKE til Bjørn Saxo og Christoffer Stampe!

De to unge talenter har spillet sig frem til semifinalen.
Kom og se dem spille i Hjørring Tennisklub

Lørdag den 14. september kl. 10.00